Vores hjemmelavede hyldeblomstsaft


Tekst af Anne 24. juni 2019 


Det er lige nu du skal ud og plukke den duftende og velsmagende blomst, hyldeblomsten. Det er nu den blomstrer og du har muligheden for at lave den lækreste hjemmelavede hyldeblomstsaft. Vi har selv været på jagt efter blomsten og er nu i fuld sving med at producerer den lækre drik. Vi har lavet vores helt egen udgave af den populære drik, og opskriften deler vi selvfølgelig gerne med jer.

Hyldeblomstsaft - 1,5 l

Det skal du bruge:

30 - 40  hyldeblomster uden stilk

Ca 4 økologiske citroner

2 spsk. citronsyre

750 g. rørsukker

1,5 liter kogende vand

 

Det skal du gøre:

  1. Skyl alle kronerne og put dem i en stor gryde eller skål.
  2. Skyl de økologiske citroner, og skær dem i skiver. Kom citronerne ned i gryden.
  3. Bland citronsyren sammen med sukkeret, og opløs blandingen i 1 liter kogende vand. Hæld sukkerlagen over blomsterne, læg låg på, og lad saften trække i køleskabet i ca. 4 dage.
  4. Si saften, og hæld den lækre hyldeblomstsaft på rengjorte flasker evt. skyllet i lidt Atamon.

Opbevar den hjemmelavede læskedrik i køleskabet. Den kan holde sig ca. 1-2 måneder - hvis ikke den når at blive drukket inden.

 

Vores ekstra twist:

Læg 1 hyldeblomstkrone i en kop sammen med en halv skive citron eller 1 skive frisk ingefær. Hæld kogende vand på, og lad det trække 5-8 minutter.

Kom hyldeblomstsaften i isterningeposer, så kan du hurtigt lave et glas kold hyldesaft på de varme sommerdage.

Eller du kan blande hyldeblomstsaften med danskvand til en boblende sommerdrik.

 

Velbekomme!

 

Vi har et stort udvalg af smukke glas som den hjemmelavede hyldeblomstsaft kan serveres i.

Se vores sortiment af glas.

 

Måske har du mest lyst til at nyde synet og duften af de fine blomster. Du kan bruge de smukke Fiora vaser fra Kähler som her

Se vores store udvalg af smukke vaser.