Forny dit soveværelse med nyt sengetøj


Tekst af Maiken 21. februar 2019


Sengetøj i den bedste kvalitet er noget vi alle sætter stor pris på. Noget af det vigtigste for os mennesker for at hverdagen kan fungere, er en god nats søvn. Det ved vi alle, ellers kan dagen godt blive pænt lang at komme igennem. Ikke nok med at en god seng og en god madras er vigtig, så er et lækkert sæt sengetøj, også noget mange af os foretrækker at sove i.

Vi bruger 1/3 af vores liv på at sove, derfor er soveværelsets tekstiler mv uhyre vigtigt for, at vi vågner friske og veludhvilet hver morgen.

Noget af det dejligste er et nyvasket sengesæt, som både dufter godt, og er ekstra blødt efter en tur i vaskemaskinen.

De fleste foretrækker – inkl. mig selv – sengetøj i 100% bomuld. Om det er bomuldssatin, renforcé eller noget helt tredje er underordnet, så længe det er bomuld i en blød og lækker kvalitet.

 

 

Størrelser på sengetøj:

140 x 200: Den nok mest populære størrelse, som passer til en almindelig voksendyne.

140 x 220: Passer til en voksendyne med ekstra længde.

200 x 200: Dobbeltdyne i almindelig længde.

200 x 220: Sengetøj til dobbeltdyne med ekstra længde.

 

Udover ovenstående størrelser på sengetøj, så er der også masser af designs indenfor børne- og juniorsengetøj. Nogle brands og kollektioner har et udvalg hvor mønstre og farver går igen, så hele familien kan få ens sengelinned. Baby, junior samt mor og far.

 

Hvordan skal du vaske dit sengetøj?

Du ligger gennemsnitligt et sted mellem 7 og 9 timer i dit sengetøj hver nat. Det vil sige ca. 50-65 timer om ugen, hvor skidt, snavs, sved og makeup kommer i sengetøjet. For at dette ikke sidder for længe og i værste tilfælde kan give allergi og hudproblemer, er det derfor vigtigt at vaske dit sengetøj jævnligt.

Det anbefales at langt det meste sengetøj vaskes på 60 grader for at slippe af med bakterier, sved og husstøvmider.

Hvor ofte skal du så vaske dit sengetøj? Som tommelfingerregel skal du vaske dit sengelinned, når der er gået ca. 14 dage. Sveder du meget anbefales det, at du vasker det hver uge. Har du været syg, så skal du vaske det med det samme, så der ikke hober sig bakterier op, som også kan udvikle allergi mv.

Kig på vaskeanvisningen for at sikre dig, at du ikke vasker sengetøjet på al for høje temperaturer. Sørg for at sengetøjet er helt tør, inden du ligger det i skabet, så det ikke mørner, og kommer til at give en grim lugt imellem dine andre tekstiler.

 

Luksus sengetøjs nyheder

Lækkert sengetøj er afgørende for helhedsindtrykket i dit soveværelse. Med et lækkert sengesæt er det ikke altid nødvendigt at redde sengen med et sengetæppe – ren win win.

Er du på jagt efter design sengesæt i den lækreste kvalitet, så vil jeg personligt anbefale Södahl og JUNA, som ikke går på kompromis med kvalitet og bæredygtighed. Det samme gælder sengetøj fra Oyoy og Ferm Living. Der er altid et stort udvalg af nyheder indenfor sengetøj, uanset om du er til mønster, blomster eller ensfarvet. Følg tidens farver og trends i dit soveværelse med lækkert kvalitetssengetøj.

Ønsker du at beskytte dit sengetøj med et eksklusivt sengetæppe, så er der også her mange kvaliteter og designere på markedet.

 

Køb sengetøj online

Vi håber, at du med denne artikel har fundet råd og inspiration til tekstiler og sengetøj i dit soveværelse. Om det er til dig selv, til gave eller til børnene, så har vi forsøgt at komme vidt omkring alle aldre og rum.

Du kan hos Recreation Styling altid finde lækkert kvalitets sengetøj til gode priser. Vi yder altid den bedste service overfor vores kunder, så er du på jagt efter lækre tekstiler, kan du med ro i maven handle online.

 

Blogindlæg: Inspiration til indretning af soveværelset