Store Bededag 2019 - Opskrift på hveder og meget mere


Tekst af Anne 14. maj 2019 


På fredag er det traditionen tro Store Bededag og vi hos Recreation Styling skal selvfølgelig også fejre denne dag med at hente lækre varme hveder fra bageren eller bage dem selv, som vi vil nyde sammen med resten af familien.

 

Mange er bekendt med Store Bededag og mange forbinder denne dag med konfirmationer og fest og for manges vedkommende en fridag/helligdag, men mange er også bekendt med den gamle danske tradition om at spise varme hveder aftenen inden sammen med familien.

Det er hyggeligt at man som familie kan holde fast i de gamle traditioner, som specielt Store Bededag er.

 

Hvad er Store Bededag og hvorfor får vi varme hveder?

Dagen er oprindeligt ment som, at skulle være bønnens dag, og det var helt tilbage til 1600- tallet at dagen og ideen opstod af professor og biskop Hans Bagger. Alt arbejde, udenlandsrejser og spil blev forbudt denne dag, og faktisk var det bagerne på denne tid som opfandt ideen til de varme hveder der skulle nydes varme på denne Store Bededag.  

 

Server dine varme hveder i brødkurve

De varme hveder er varmet i ovnen og er nu klare til at bliver serveret og spist sammen med resten af familien. Jeg vil servere de varme hveder i den flotte brødkurv fra OYOY. Brødkurven findes i to forskellige farver, natur og sort, og vil passe rigtig godt til de varme hveder.

Se vores udvalg af brødkurve og brødkasser

 

Varme hveder nydes på et flot stel

De varme hveder skal selvfølgelig nydes på et flot stel. Og hvorfor ikke bruge det fine Hammershøi stel fra Kähler? Stellet, som findes i flere farver, passer særdeles godt til den gamle tradition, og er et stel som med garanti vil falde i smag for mange,mange år frem i tiden.

Hammershøi stel fra Kähler

 

Pynt skal der til

Dagen før Store Bededag skal vi spise varme hveder hjemme hos os og hygge os sammen som familie, og med hyggen følger også et flot pyntet bord, og det skal vi selvfølgelig også have. Et flot stel på bordet og en hyggelig belysning er kodeordet hjemme hos os på denne aften. Jeg stiller gerne de flotte Hammershøi lysestager fra Kähler på bordet, de er med til at fuldende det klassiske look og sætter prikken over iét. Vi har et bredt udvalg af lysestager fra blandt andet Ferm Living, Holmegaard og Anne Black.

Se vores fine og store udvalg af lysestager

 

Skal der blomster på bordet?

Se vores store sortiment af flotte vaser

 

Bag dine egne varme hveder

Har du lyst til at bage dine egne lækre hveder til Store Bededag, har vi lavet vores bud på lækre hjemmebagte hveder, som naturligvis smager helt fantastisk ristet med koldt smør. Velbekomme

 

Varme hveder:

Det skal du bruge:

2 dl mælk

40 g gær

2 æg

1 spsk sukker

450 g hvedemel

1 tsk salt

1/2 tsk stødt kardemomme

100 g stuetempereret smør

1 æg til pensling



Det skal du gøre:

  1. Lun mælken og rør æg, gær og sukker i den lune mælk.
  2. I en skål blandes mel, salt og kardemomme. Det bløde smør smuldres ned i melblandingen.
  3. Ælt de to blandinger sammen til dejen bliver smidig og lækker.
  4. Dejen stilles til hævning i en time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem.
  5. Del dejen i 16 lige store dele og form 16 boller, som sættes tæt, men uden at røre hinanden på en bradepande beklædt med bagepapir. Kom et rent viskestykke henover og lad dem efterhæve i ca 45 min.
  6. Pensl bollerne med sammenpisket æg, hvorefter de bages i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 12-15 minutter.
  7. Skæres midt over og ristes, hvorefter de spises med kold smør.

 

Velbekomme :-)